Indrejse til USA via Canada – eTA
I artiklen Indrejse til USA via Canada – eTA kan du læse om:
eTA
Artikelserie om indrejse til USA
Del denne side
eTA
Rejser du til USA via Canada (f.eks. over Toronto eller Vancouver), skal du huske at have gyldig indrejse til Canada, også selv om du kun er i transit.
Du skal senest 72 timer før afrejse have en gyldig indrejsetilladelse eTA (eletronic Travel Autorization). Den gælder i 5 år, og er bundet til det pas du bruger ved ansøgningen. Så skifter du pas indenfor 5-års perioden, skal du lave en ny ansøgning. Danske statsborgere kan ansøge om eTA elektronisk på nettet, og det koster 7$ (canadiske). De fleste ansøgninger bliver godkendt inden for få minutter.
Du kan ansøge om eTA her.
Ansøg i god tid, så du har mulighed for at komme med yderligere dokumentation, hvis din ansøgning ikke umiddelbart bliver godkendt. En eTA er en forhåndsgodkendelse af din indrejse, men ikke en garanti for indrejse. Den endelige indrejsegodkendelse foretages først af de canadiske immigrationsmyndigheder ved ankomst til Canada.
eTA’en sikre at du kan komme med flyet, og få din indrejse til Canada behandlet af myndighederne. Det er dit eget ansvar, at have de nødvendige indrejsetilladelser i orden i forbindelse med din rejse til USA.
Du skal kun have en eTA, hvis du kommer til Canada med fly. Det vil sige, at hvis du går en tur til Canada i forbindelse med et besøg ved Niagara Falls, eller kommer du til Canada med skib eller bil, skal du ikke have en eTA.
Vil du læse mere om indrejse til Canada, så kan du læse det på udenrigsministeriets hjemmeside, her findes også en opdateret vejledning til udfyldelse af ansøgningsskemaet til eTA.
Artikelserie om indrejse til USA
I vores artikelserie om indrejse til USA, har vi skrevet om:
Ankomst til USA
Paskrav til USA
ESTA eller visum
Custom Declaration Form
USA via Canada – eTA
Internationalt kørekort