Ankomst til USA
I artiklen Ankomst til USA kan du læse om:
Hvad sker der når du ankommer til USA?
Immigrationskontrol
Toldkontol
Artikelserie om indrejse til USA
Del denne side
Hvad sker der ved ankomst til USA?
Når du forlader flyet i lufthavnen bliver du ledt frem til immigrationskontrollen og derefter videre til bagagebåndet hvor du skal tage din bagage. Herefter går turen med bagagen forbi toldkontrollen, inden du kan forlade lufthavnen.
Immigrationskontrol
Proceduren for hvordan immigrationskontrollen foretages, når du ankommer til USA, ændres løbende, men kan i hovedtræk beskrives sådan:
Immigrationskontrollen foregår i den først amerikanske lufthavn, du lander i, også selvom det kun er en mellemlanding.
Når du kommer ud af flyet, bliver du sammen med alle de andre passagerne ledt ned til immigrationskontrollen. Hvis du skal på toilettet efter flyveturen, er det en god ide at gøre det nu, hvis du møder et toilet på vejen ned mod immigrationskontrollen. Det kan tage noget tid at komme igennem immigrationskontrollen og tolden (vi har været ude for, at det har taget op mod 2 timer).
Ved immigrationskontrollen bliver alle passagerne delt op i 2 grupper, en gruppe for dem med amerikansk pas og green card, samt en anden gruppe for alle andre. Du skal blot stille dig op i køen, indtil det bliver din tur til at snakke med immigrationskontrollen.
Hvis du rejser sammen med familie og I har udfyldt en samlet Customs Declaration Form, går I samlet op til immigrationskontrollen. Rejser du sammen med nogle venner, er det en god ide at være i nærheden af hinanden i immigrationskontrollen, hvis du bliver bedt om at udpege dine rejsekammerater.
I immigrationskontrollen skal du naturligvis vise dit pas og Customs Declaration Form. Immigrationskontrollen stiller dig nogle spørgsmål om din rejse til USA, mens de kontrollere dine papirer. De vil tage dit billede og skanne dine fingeraftryk. Hvis alt er i orden, stempler de Customs Declaration Form’en, og ønske dig et godt ophold i USA.
Det er ikke tilladt at fotografere i immigrationsområdet!
Toldkontol
Efter immigrationskontrollen skal du hen til bagagebåndet og hente al din bagage.
Når du har fået samling på din bagage, går du til toldkontrollen. Du kan på vejen til toldkontrollen blive mødt af en hund, der vil snuse til din bagage for at undersøge om du har madvarer eller andet med ind i USA, som du ikke må have. Du må ikke klappe hunden eller lignende. Hunden er en tjenestemand i funktion ligesom danske politihunde.
I toldkontrollen ser de på din Customs Declaration Form, og hvis der ikke er noget usædvanligt, kan du fortsætte ind i USA på din ferie. Skal du ud til din udlejningsbil, kan du med fordel, læse vores artikel om afhentning af udlejningsbil.
Hvis du skal videre med et andet fly fra lufthavnen (transit), skal du aflevere dine kufferter til bagagepersonalet igen. De står normalt klar kort efter toldkontrollen. Det med kufferterne kan lyder besværligt, men i praksis tager det ikke lang tid. Det er organiseret, så du sagtens kan finde ud af det uden de store problemer.
Golftasker og større bagageting kommer ikke altid ved samme bagagebånd som kufferterne, så det kan tage lidt tid at lokalisere dem, hvis I medbringer nogle.
Det er heller ikke tilladt at fotografere i toldområdet!
Artikelserie om indrejse til USA
I vores artikelserie om indrejse til USA, har vi skrevet om:
Ankomst til USA
Paskrav til USA
ESTA eller visum
Custom Declaration Form
USA via Canada – eTA
Internationalt kørekort