Automatgear
I artiklen Automatgear kan du læse om:
Automatgear
Gearskift
Start af bilen
Bremsning
Bjergkørsel
Pas på varme bremsere
Pikes Peak International Hill Climb
Del denne side
Automatgear
Kan jeg leje en bil med manuelt gear?
I USA koster en bil med automatgear mindre end en bil med manuelt gear, derfor har langt de fleste biler i USA automatgear, hvilket også gælder udlejningsbiler. Det vil være meget svært at finde en udlejningsbil uden automatgear. Du skal derfor lige vende dig til, at ferie i USA også betyder, at den venstre fod holder ferie, da der ingen kobling er i bilen.
Gearskift
Hvordan virker et automatgear?
Gearstangen ved automatgear er ofte placeret i midterkonsollen mellem de to forsæder eller på ratstammen. Gearpositionen kan skiftes, når bilen holder stille. Når bilens parkeres, skal gearet stå på P (PARK), inden nøglen kan fjernes eller motoren slukkes. Parkering betyder også, at bilens bremser er aktiveret, og at den ikke ruller. Holdes der på meget skrående terræn, så se efter om bilen har en håndbremse, som kan aktiveres. Den er typisk i venstre side under konsollen.
Positionerne på gearstangen er:
P = Park (parkering)
R = Reverse (bakgear)
N = Neutral (frigear)
D = Drive (kør fremad med automatisk gearskift)
Desuden er der på de fleste biler muligheder for at bruge de laveste gear ved bjergkørsel enten ved
L = Low (første og andet gear)
eller
1 = Første gear (fastlåst)
2 = Andet gear (fastlåst)
Start af bilen
Hvordan skal gearet stå når jeg starter bilen?
Når bilen startes, skal der trædes ned på bremsen inden der skiftes til D (kør) eller R (bak), da bilen automatisk begynder at køre/rulle, når du har sat den i gear (med omkring 5 miles i timen).
Det vil sige, at du også skal holde bremsen nede, når du holder for rødt eller i kø. Ved normal kørsel bruges kun D (kør). Når du træder ned på speederen, gasser bilen op, og skrifter selv gear efter behov.
Har du ikke prøvet at køre en bil med automatgear før, er det en rigtig god ide at øve sig lidt på parkeringspladsen ved udlejningsfirmaet. Hvis du er i tvivl om noget, er der altid en medarbejder, som kan hjælpe dig.
Bremsning
Bremser bilen anderledes med automatgear?
En anden god ting at øve lidt inden parkeringspladsen forlades er at bremse. Jeg syntes selv, at en bil med automatgear bremser hårdere end en bil med manuelt gearskifte, og det er godt at have testet, hvordan bilen reagerer, alt efter hvor kraftigt der bliver trådt ned på bremsepedalen. Bilen gearer selv ned under bremsningen, så det behøver du ikke at tænke på.
Bjergkørsel
Hvordan indstilles automatgear til bjergkørsel?
Ved bjergkørsel, hvor der er behov for at anvende motorbremsen, anvendes 1. og 2. gear – på nogle biler betegnet som L. Dette forhindrer dine bremser i at blive op overhedet. Hvis bremserne bliver for varme nedsættes bremseeffekten! Hvis du kan lugte, at bremserne er blevet varme, så hold ind til siden og lad dem køle af, inden du kører videre. Nedkølingen går nogle gange hurtigere, hvis du også åbner motorhjælmen på bilen. Ved bjergkørsel, er det som udgangspunkt den nedadkørende køretøjer, der skal vige for opadkørende køretøjer, og hvis du kører langsomt så brug hvilepladserne, og lad hurtigere biler passere, så de ikke stresser dig – og nyd udsigten, det er som regel smukt at køre i bjerge.
Pas på varme bremsere
Hvad gør jeg hvis bremserne bliver varme?
Da vi kørte ned fra Pikes Peak i Colorado, en 38 miles (60 km) lang bjergnedkørsel med en betagende udsigt, var der klare anbefalinger om at sætte bilen i lavt gear og tage det meget stille og roligt. Det var sidst på dagen, og tæt på at parken lukkede, så derfor tog vi, og kørte lidt hurtigere end de anbefalede 20 km i timen på nogle af strækningerne.
Midt på nedkørslen kørte vi forbi en kontrolpost, og her står der en venlig parkbetjent, som måler hvor varme ens bremsere er blevet, og vores var for varme, så vi blev bedt om at holde ind til siden, åbne motorhjelmen og vente på at bremserne var kølet ned, før end parkbetjenten gav os lov til at køre videre. Vi var absolut ikke de eneste, der havde varme bremsere, og det forklarer vel også hvorfor, der ligger en lille souvenirbutik ved parkbetjentens skilderhus.
Vi kan kun anbefale, at I overholder hastighedsgrænsen ned ad Pikes Peak og andre bjerge. Hold ind ved nogle af de utallige flotte udsigtspunkter, og nyd disse i stedet for synet af en åben motorhjelm eller miste kontrollen over bilen.
Pikes Peak International Hill Climb
Hvor hurtigt kører du op ad Pikes Peak?
Når vi nu taler om biler og Pikes Peak, så er Pikes Peak berømt for Pikes Peak International Hill Climb (Race to the Clouds), der er et motorløb, som er afholdt hvert år siden 1916. Strækningen som køres er 12.42 miles (19,99 km). Der er mere end 156 sving og en stigning på 4.720 ft (1.440 m), med en gennemsnitlig stigning på 7,2%. Den nuværende rekord er fra 2018, og er på 7:57:148 ja, korrekt under 8 minutter. Pikes Peak er den højeste top i den sydlige front af Rocky Mountains og er 4.302 meter over havets overflade. Det er muligt at køre i egen bil til toppen.
I serien om Bil i USA har vi skrevet følgende artikler:
Afhentning af udlejningsbil
Aflevering af udlejningsbil
Automatgear
Tankning af bil
Gå til toppen af siden