Customs Declaration Form
I artiklen Customs Declaration Form kan du læse om:
Den blå/hvid toldformular
Omgang med landbrugsdyr og arbejde i landbruget
Madvarer i bagagen til USA
Artikelserie om indrejse til USA
Del denne side
Den blå/hvid toldformular
Formularen Customs Declaration Form (6059B) udleveres af kabinepersonalet under flyvningen til USA og udfyldes i flyet. Her skal du angive, hvad du medbringer til USA af fødevare, om du har været i nærheden af en gård eller kvæg, og om du medbringer over 10.000 dollars ind i USA.
Der skal udfyldes en formular per familie, der rejser ind i USA, og du skal bruge dit pasnummer, flynummer og adressen på den første overnatning i USA.
Formularen vises til immigrationsmyndigheder, der giver den et stempel, efter at du har fået lov til at rejse ind i landet. Formularen skal afleveres, når du går igennem tolden.
Du kan læse mere om Customs Declaration Form på dette link til U.S. Customs and Border Protection’s hjemmeside
Omgang med landbrugsdyr og arbejde i landbruget
Amerikanerne er meget påpasselige med ikke at få indført sygdomme til landet, der kan ramme deres landbrugsproduktion som for eksempel mund og klovsyge. Du skal derfor være særlig opmærksom på dette, hvis du arbejder på en gård, eller har haft omgang med landbrugsdyr inden afrejsen. Her skal du kontakte den amerikanske ambassade inden, for at høre hvilke regler, der gælder for dig.
Madvarer i bagagen til USA
For at begrænse risikoen for at få indført sygdomme og invasive arter må du heller ikke medbringe friske madvarer, frugt og grønt og lignende til USA. Altså ikke noget med en madpakke til flyveturen, et æble i rygsækken eller en dansk ost eller rugbrød til en slægtning i USA.
Der går hunde i lufthavnen, der snuser din hånd- og indtjekkede bagage. Finder toldmyndighederne madvarer, så koster det cirka 250 dollars i bøde, og madvarerne bliver konfiskeret.
Du kan læse mere om at bringe fødevarer ind i USA på dette link til U.S. Customs Border Protection.
Artikelserie om indrejse til USA
I vores artikelserie om indrejse til USA, har vi skrevet om:
Ankomst til USA
Paskrav til USA
ESTA eller visum
Custom Declaration Form
USA via Canada – eTA
Internationalt kørekort