Ekstrem varme i USA
I artiklen Ekstrem varme i USA kan du læse om:
Ekstrem varme er farligt for kroppen
Ekstrem varme i det sydlige USA
Pas på dig selv i ekstrem varme
Del denne side
Ekstrem varme er farligt for kroppen
Hvor farlig er ekstrem varme?
Ekstrem varme er farlig for kroppen, da den kan skubbe kroppen ud over grænsen, for hvad den kan klare, i forhold til at opretholde en normal kropstemperatur. Dette er især et problem, hvis luftfugtigheden samtidig er høj.
De fleste kropslige kollaps sker, fordi der er et misforhold mellem det som kroppen kan klare, og det den bliver udsat for, for eksempel i form at anstrengelse (motion, bevægelse og lignende). Hvilket også sker, hvis der er et misforhold mellem folks kondition og alder, samt det kroppen bliver udsat for. Derfor er små børn, ældre mennesker, overvægtige og syge i en særlig risikogruppe.
I en del af de national parker, som har perioder med ekstrem varme, er der flere gange om året redningsaktioner, fordi folk er kollapset. Desværre kommer hjælpen nogle gange for sent. Unge og veltrænede folk som har overvurderet deres evner er også blandt dem der skal have hjælp. Så lyt derfor til din krop når du er i ekstrem varme og søg hjælp, hvis du begynder at føle dig utilpas eller konfus.
Ekstrem varme i det sydlige USA
Hvor kan du opleve ekstrem varme?
Den ekstrem varme i USA opleves især i de sydlige stater på tværs af landet. Mod øst følges varmen af en meget høj luftfugtigheden, mens der i den vestlige del er en meget lav luftfugtigheden. I Death Valley er luftfugtighed på under 10 procent, hvilket bevirker at huden, læberne og slimhinderne tørre ud i løbet af kort tid. Dagstemperaturen i Death Valley kan nå over 50 grader celsius. I Las Vegas kan temperaturen nå over 45 grader.
I staterne mod nord er temperaturen mere lig de danske, men det er ikke usædvanligt med temperaturer på 30-40 grader om sommeren.
Pas på dig selv i ekstrem varme
Hvordan bør du forholde dig i ekstrem varme?
Er der en hedebølge med ekstrem varme, så husk at trække gardiner eller skodder for vinduerne om dagen, for at lukke solen ude. Lad aldrig børn blive tilbage i en bil. Bliv så meget inden døre som muligt. Anvend aircondition hvis det findes, hvor du bor, gå på shopping i et aircondition afkølet mall, i biografen, på museum eller lignende i den periode på dagen, hvor det er mest varmt. Spis velafbalancerede lette måltider regelmæssigt.
Spis ikke salt tabletter med mindre dette er ordineret af en læge. Drik meget vand, også selv om du ikke er trøstig. Begræns indtaget af koffeinholdige drikke og alkohol. Hav løstsiddende, lyst tøj på der dækker så meget af kroppen som muligt, og tag en hat på med bred skygge.
Skal du ud og opleve naturen, hvor der er ekstremt varmt, så læs vores artikel om Hiking i ørken.
I serien om Vejret i USA har vi skrevet følgende artikler:
Lyn og tordenvejr
Twisters – skypumper
Hurricanes – orkaner
Floods – oversvømmelser
Ekstrem varme
Gå til toppen af siden