Helikoptertur i USA
Denne artikel indeholder reklame for Maverick Helicopters og Papillon Helicopters samt reklamelinks til deres hjemmesider.
I artiklen Helikoptertur i USA kan du læse om:
Forkæl dig selv
Brug kameraet på helikopterturen
Grand Canyon
Grand Canyon South Rim
Grand Canyon West Rim
Las Vegas
Las Vegas rundtur
Las Vegas, Lake Mead og Hoover Dam
Las Vegas og Grand Canyon West Rim
Henderson (Las Vegas) til Grand Canyon South Rim
Page/Lake Powell
Hawaii
Maui
Del denne side
Forkæl dig selv
Forkæl dig selv med en fantastisk oplevelse på en helikoptertur i USA.
En helikoptertur giver en fantastisk dimension til de mest storslåede naturoplevelser i USA. At opleve Grand Canyon fra kanten er storslået, men at flyve i Grand Canyon, hvor I på samme tid kan se både South og North Rim samt Coloradofloden, der snor sig i bunden, er en unik totaloplevelse – hvorfor dette er den mest populære helikoptertur i USA. Både Maverick Helicopters og Papillon Helicopters flyver ture ved Grand Canyon.
Hawaii, er også et meget populært sted at flyve med helikopter. På Hawaii kan I opleve de dybe regnskovskløfter, vandfald og vulkaner, der ellers er svært fremkommeligt fra oven, og hvis I er heldige, kan I også se en hval i havet uden for kysten.
Oplevelsen af det mest spektakulære vandfald I USA, Niagara Falls er også muligt med helikopter.
Det er ikke kun naturoplevelser, der får en ekstra dimension fra en helikopter, det gør også nogle af USA´s mest markante byer. I Los Angeles kan du flyve til en tur over Hollywood, langs kysten eller over Catalina Island. I New Yorks kan du opleve den flotte skyline og de smukt dekorerede skyskrabere i øjenhøjde. Las Vegas byder på mange muligheder, blandt andet en tur langs lyshavet over ”the Strip”. I Las Vegas flyver helikopterne både om dagen og aftenen.
Fælles for disse oplevelser er; at de er populære, at der er et begrænset antal afgange om dagen, og at der kun er plads til få mennesker i hver helikopter. Er en helikoptertur en del af oplevelsen på din ferie, så vil vi anbefale, at du booker den ønskede tur hjemmefra.
Brug kameraet på helikopterturen
En helikoptertur giver også mulighed for at tage fantastiske billeder. En helikopter kan ryste lidt. og derfor er det er godt tips at støtte armen, når der tages billeder. Uanset hvilket kamera du har, så skal du anvende det kamera som du kender bedst, huske masser af plads, og at det er opladet, så du kan tage mange billeder, for der er mange ”Kodac moments”. Lyset er oftest skarpt, og det betyder, at selv om landskabet er spektakulært, så kan det være at billederne efterfølgende ikke har samme dybde og drama. Her kan det være en fordel at fotograferer ved solopgang eller nedgang, hvor der er mere skygge og dermed mere kontrast i billederne.
Grand Canyon
Det er muligt at se Grand Canyon fra South, West og North rim, og da der er stor afstand mellem disse steder, er det vigtigt, at du ved hvilken del af Grand Canyon du skal besøge, inden at du booker en helikoptertur. Det er kun muligt at tage på en helikoptertur fra South Rim eller West Rim i Grand Canyon. Vær opmærksom på, at det også er muligt at booke en helikoptertur til Grand Canyon, som starter i Las Vegas eller Henderson.
Grand Canyon South Rim
Langt de fleste besøger Grand Canyon South Rim, da det er den del af Grand Canyon, der har den mest varierede udsigt.
Der er to selskaber, som flyver med helikopter fra South Rim – Maverick Helicopters og Papillon Helicopters. Begge selskaber starter med at flyve over Kaibab skoven og ud over Grand Canyon. Turene går til den vildeste og dybeste del af Grand Canyon ”The Dragon Corridor”, hvor Coloradofloden snor sig i bunden. Undervejs er der en fantastisk udsigt såvel til ”The Painted Desert” og ”Desert View Watch Tower”, samt South og North Rim. Hvis du vælger at flyve med Maverick Helicopters, skal du vælge den tur, der hedder ”Canyon Spirit Helicopter Tour”, og hvis du vil flyve med Papillon Helicopters, skal du vælge den tur, som hedder ”Empirial With Ecostar”.
Vil du se Grand Canyon North Rim, så har Papillon Helicopters en tur, der afgår fra South Rim. Hvor du kommer til at se den meste centrale del af Grand Canyon. Det er den del hvor, der er størst geologiske variation. Her er Grand Canyon 11 miles bred og 1 mile dyb. Desuden flyver I også over ”The Dragon Corridor”, som er den mest fotograferede del af Grand Canyon. Hvis det er denne tur du gerne vil booke, så hedder den ”North Canyon Tour”.
Grand Canyon West Rim
Grand Canyon West Rim er ikke en del af Grand Canyon National Park, men ligger i Hualapai indianernes reservat.
På helikopterturen flyver I både ud over Grand Canyon West Rim, ser Eagle point fra oven og glasbroen over kløften. I flyver også ned i selve Grand Canyon og ser Coloradofloden. I lander ca. 3.500 feet (1 km) nede i Grand Canyon, og får herved en unik oplevelse nede fra kløften. Hvis I vil opleve dette, skal I booke turen med Mustang Helicopters, der hedder ”Grand Canyon Discovery Tour”. Hos Papillon Helicopters skal I booke turen, der hedder ”Helicopter Air Tour and Legacy”. Papillon Helicopters har også en kombi tur med en sejltur på Colorado River, den hedder “Over the Edge Helicopter and Boat“.
Las Vegas
Fra Las Vegas afgår der forskellige helikopterture. Der er både ture hvor I oplever Las Vegas, men også ture som flyver til forskellige attraktioner i området herunder Grand Canyon, Lake Mead, Hoover Dam, Fortification Hill og Eldorado Canyon.
Las Vegas rundtur
Få et overblik over alle de fantastiske kasinohoteller, der ligger langs ”The Strip”. Se Luxor pyramiden, Brooklyn Bridge, Eiffeltårnet og ikke mindst lyshavet over gaden. Dette er en kort helikoptertur, men forsat en fantastisk oplevelse. Nogle ture kombinerer Las Vegas Strip med en tur over Lake Mead og Hoover Dam.
Du kan booke denne oplevelse hos Maverick Helicopters, og her hedder den ”Las Vegas Strip Helicopter Tour”. Hvis du vil kombinerer Las Vegas Strip med Hoover Dam, så hedder turen: ”Vegas Dream”.
Hos Papillon Helicopters hedder turen over Las Vegas Strip: ”Strip Highlights (no transfers)” – hvis du selv sørger for transporten, og ”Strip Highlights With Limo Transfers” – hvis du ønsker at blive kørt fra og til hotellet i en limousine.
Las Vegas, Lake Mead og Hoover Dam
Papillon Helicopters tilbyder helikopterture fra Las Vegas ud over Lake Mead og Hover Dam. Helikopterturen ”Lake View Heli Tour” er en kort tur ud over Lake Mead. Turen ”Hoover Dam Heli Tour” flyver over Lake Mead og Hoover Dam.
Papillon Helicopters har også en kombi tur med bus til Hoover Dam, med rundvisning i Hoover Dam og efterfølgende en helikoptertur over Colorado River og Hoover Dam. Turen hedder ”Hoover Dam deluxe bus and helicopter tour”.
Las Vegas og Grand Canyon West Rim
Når I flyver fra Las Vegas til Grand Canyon West Rim, kommer I også over Lake Mead og Hoover Dam på vejen. Ved Grand Canyon West Rim, kommer I til at se glasbroen over Grand Canyon (nogle ture inkluderer også, at I kan gå på broen) samt Eagle Point. Der er ture, hvor I lander i selve Grand Canyon, og hvor der i den forbindelse også er mulighed for opleve Eldorado Canyon og Techatticup minen, eller at sejle på Colorado floden i Grand Canyon. Der er også ture, hvor I på vejen tilbage til Las Vegas får muligheden for at opleve lyshavet over ”The Strip”.
Hos Maverick Helicopters kan I bestille turen, der hedder “Silver Cloud Air Tour” (uden landing i Grand Canyon, men med Las Vegas Strip). Hvis I både vil lande i Grand Canyon, og lande på West Rim for at gå på glasbroen, så hedder turen ”Indian Territory Tour”. Hvis I ikke vil besøge glasbroen, men lande i selve Grand Canyon hedder turen ”Wind Dancer Air and Landing Tour” (med overflyvning af Las Vegas Strip) eller “Wind Dancer Sunset” (hvis I vil have solnedgangen med). Hvis I hellere vil lande på Grand Canyon West Rim og gå en tur på glasbroen, hedder turen ”Grand Canyon Helicopter Tour with Skywalk – Skywalk Odyssey”.
Der er også mulighed for at kombinerer en helikoptertur til Grand Canyon West Rim med en raftingtur nær Hoover dam, denne tur hedder ”Grand Canyon and Rafting Helicopter Tour”.
Hos Papillon Helicopters hedder turene:
”Golden Eagle Air Tour” – uden landing i Grand Canyon
“Grand Celebration Tour” – med landing i Grand Canyon
“Grand Celebration Tour With Las Vegas Strip” – med landing i Grand Canyon og tur over Las Vegas strip
“Grand Celebration and Eldorado Canyon” – med landing i Grand Canyon og jeep tur til Eldorado Canyon
“Grand Voyager” – med landing i Grand Canyon og bådtur på Coloradofloden
“VIP Skywalk Express” – uden landing i Grand Canyon, men på West Rim, med en gåtur på glasbroen
“Skywalk Getaway with Heli and Boat” – med landing i Grand Canyon, sejltur på Colorado River og en gåtur på glasbroen.
Henderson (Las Vegas) til Grand Canyon South Rim
Fra Henderson er der mulighed for at flyve med fly til Grand Canyon South Rim, og herfra skifte til en helikopter, som flyver rundt i Grand Canyon fra South Rim. Som en del af turen kan I bliver hentet på jeres hotel på ”The Strip” i Las Vegas.
Hos Maverick hedder denne tur ”Canyon Dream Air and Land Tour”. På denne tur er der også mulighed for at opleve lidt af selve Grand Canyon National Park med bus.
Papillon Helicopters tilbyder en lignende tur, med fly fra Las Vegas til Grand Canyon South Rim, turen hedder “Grand Canyon Connoisseur with Helicopter“. Flyveturen til Grand Canyon South Rim kan også bestilles uden helikopter tur i Grand Canyon. Denne tur hedder: ”Grand Canyon Connoisseur”.
Page/Lake Powell
Lake Powell der er ved byen Page, blev skabt da Colorado floden blev opdæmmet i Glen Canyon. Colorado floden har i årtusinder skåret sig dybt ned i klipperne og et af floden sving ligner en hestesko – Horseshoe Bend. Der er blevet skabt et fantastisk landskab med vand blandt de røde klipper og vulkanspir. En af de ikoniske vulkantoppe er Tower Butte, som er så stor, at I kan lande på den med helikopter.
Fra Page er der mulighed for at tage på forskellige helikopterture med Papillon Helicopters. Der er mulighed for at booke en tur, som lander på en af de store vulkantoppe ”Tower Butte Landing Tour”, hvor du kan tage billeder over dette fantastisk smukke landskab. Der er mulighed for at se Horseshoe Bend fra oven på turen ”Horseshoe Bend Air Tour”. Det er en mulighed for at kombinerer disse to ture i en, der hedder ”Tower Butte Landing with Horseshoe Bend”.
Er du ikke til at flyve helikopter, tilbyder Papillon Helicopters to gode flyveture med fly over Lake Powell området; “Over the Rainbow and Lake Powell” og “Horseshoe Bend & Lake Powell Adventures“.
Los Angeles
Fra Los Angeles afgår der forskellige helikopterture. Der er ture, hvor du oplever området omkring Hollywood, en tur langs Californiens sydlige kyst og en over Catalina Island.
Hawaii
Hawaii øgruppen består af flere vulkanøer, hvor der er frodig regnskov med dybe kløfter, som kan være svært fremkommeligt, og derfor er det at flyve med helikopter en stor oplevelse. De stejle klippesider giver mulighed for at I ser smukke vandfald, vulkankratere, og hvis I er heldige også en hval, der svømmer i havet ud for kysten. Det er specielt om vinteren, at I kan se de store pukkelhvaler (humpback), der overvintre mellem ø´erne. Alle turene, der er beskrevet nedenfor flyves af Maverick Helicopters, og udgår fra Kahului lufthavnen på øen Maui. Herfra kan I komme til at flyve over nogle af de andre ø´er i Hawaii øgruppen.
Maui
Der er mulighed for at se den nordlige kyst af Maui med turen ”Molokai Voyage”. I flyver over kyststrækningen, og ser de berømte surferstrande, I lander dybt inde i regnskoven, hvor I besøger en forhenværende banan- og kokosnødplantage. Herfra er der en fantastisk udsigt til de omkringliggende klipper med fantastiske vandfald.
Hvis I gerne vil se nogle af de højeste vandfald på Hawaii fra luften, så er turen ”Molokai Voyage” et at de bedste bud. På den lille og svært tilgængelige ø Molokai findes nogle af Hawaii´s højeste og smukkeste vandfald, og derfor er det absolut lettest at opleve disse fra en helikopter.
Hvis I vil se Haleakala vulkankrateret på Maui fra luften, så skal I vælge turen ”Maui Spirit”. Her kan I se det gigantiske vulkankrater fra oven, I flyver over regnskoven, ser vandfald og den mest øde del af Maui og Old Hana Town.
Vil I se hele Maui fra luften, så skal I vælge turen ”Maui Dream”, her kommer I både over Haleakala vulkankrateret, regnskov, ser fantastiske vandfald, de skønne byerne og bjergene på Maui. Maui er den næst største ø i Hawaii øgruppen, og I kommer til at opleve det hele på denne fantastiske tur. Hvis I er heldige, så ser I også en pukkelhval i vandet ud for kysten.
Hvis I gerne vil opleve solnedgangen over Hawaii, så er der mulighed for det på turen ”Sunset Odyssey”. I starter med at flyver over Maui og krydser herefter til øen Molokai, hvor I ser vandfald i solnedgangen. Herefter fortsætter I til den lille ø Lanai, som er turen midtpunkt. Denne lille ø er kendt for sine smukke strande, og det strandede skibsvrag fra II verdenskrig, der ligger på et rev ud for kysten. Herefter vender I tilbage til Maui, mens I nyder solnedgangen over havet.