Lyn og tordenvejr – lightning and thunderstorm
I artiklen Lyn og tordenvejr kan du læse om:
Lyn og tordenvejr i USA
30/30 sikkerhedsreglen
Efter uvejret
Del denne side
Lyn og tordenvejr i USA
Er tordenvejr voldsommere i USA?
Det lyner og tordner også i Danmark, men har I oplevet en amerikansk thunderstorm, så ved I, at dette er et voldsomt uvejr. Ved lyn og tordenvejr i USA kan regnen og haglene være mere voldsomme, og lynene kommer langt hyppigere, end hvad I har oplevet før.
Thunderstorms opstår i varme fugtige områder. De varer gennemsnitlig 30 minutter til 1 time og 10 % af dem klassificeres som alvorlige. De alvorlige, har hagl på over 2,5 cm, vindhastigheder på 90 km/time eller, danner tornadoer. I gennemsnit dør årligt 38 personer i USA’s kystområder af lynnedslag.
30/30 sikkerhedsreglen
Hvordan du bør forholde dig i et uvejr?
I USA er der en 30/30 sikkerhedsregel, der anbefaler følgende; gå indenfor hvis du ikke kan tælle til 30 mellem, at du ser lynet og hører tordenbraget. Bliv indenfor til 30 minutter efter det sidste tordenbrag. Du skal lukke vinduerne, og hvis muligt sætte skodderne for, eller trække gardinerne for. Indendørs under selve stormen, skal du blive væk fra vinduer, ikke røre ved elektriske apparater, undgå metal (incl. rør ved håndvask, gå i bad, vaske op) og betonvægge.
Søg i ly for uvejret
Hvor skal du søge i ly?
Det bedste er at søge ly i et hus. Hvis du ikke kan søge ind i et hus, skal du søge tilflugt i biler med fast tag (ikke convertibles), da du er sikrere i bilen end udenfor, hvis lynet rammer, især hvis du ikke rører ved metallet i bilen. Du skal heller ikke røre ved metallet i golfvogne, golfkøller, motorcykler, cykler etc. Hvis du er i en skov, så find en lav tæt beplantning af træer. Hvis du er på åbent land, find en lavning og hvis du er på vandet søg i land.
Efter uvejret
Er det så sikkert igen?
Efter stormen så være opmærksom på oversvømmede veje. Kør ikke igennem vandet, da du ikke ved, hvor dybt vand der er. Vær opmærksom på nedfaldne elektriske ledninger, og ting der er fløjet rundt i uvejret.
I vores serie om vejret i USA, har vi skrevet følgende artikler:
Lyn og tordenvejr
Twisters – skypumper – tornadoer
Hurricanes – orkaner
Floods – oversvømmelser
Ekstrem varme