Beskrivelse
Denne Florida turguide med vejledning beskriver en rundtur i Florida med udgangspunkt i Miami
Personlig vejledning
Du køber sammen med turguiden Best of Florida, personlig vejledning i form af en telefonsamtale af 1 times varighed. Vejledningen tager udgangspunkt i 5-10 spørgsmål, som du på forhånd sender til info@OnTheRoadUSA.com. Nærmere vejledning herom modtages sammen med turguiden på mail.
Efter købet tager vi kontakt til dig for at finde et passende tidspunkt for vejledningssamtalen.
Efter vejledningen laver vi en skriftlige opsummering af de væsentligste råd fra samtalen på 2-3 sider, som du modtager på mail.
Turguiden Best of Florida
Turen ”Best of Florida” er en dejlig rundtur langs kysten i det sydlige Florida. Turen begynder i storbyen Miami, hvor I kan bade på South Beach, mens I ser på Art Deco husene. I kan besøge byens forskellige kvarterer og indånde cubansk, latinamerikansk og amerikansk kultur.
Efter storbylivet i Miami, kører I på en af USA´s smukkeste strækninger over øerne til Key West, som er spidsen af Florida. I Key West nydes livet i bedste ”Hemingway style” med shorts, hawaiiskjorte og flip-flapper. Besøg Hemingways hus og stambar ”Sloppy Joe´s” eller sangerens Jimmy Buffets ”Margaritaville”. Gå en tur blandt de charmerende træhuse eller på de hvide sandstrand, hvor palmerne svajer i vinden og vandet er azurblåt, og lokker med dejligt varme temperaturer.
På vejen fra Key West kører I igennem Everglades, hvor der er rig mulighed for at se alligatorer, fugle og sejle i airboat. Fort Myers ligger ud til den Mexicanske Golf og er velsignet med nogle af verdens smukkest badestrande på øen Sanibel for eksempel.
Turen forsætter til Orlando, hvor der er mulighed for at gå på oplevelse i temaparkerne Disney, Universal Studios, Sea World, Gaterland og ikke mindst at shoppe.
Turen fortsætter herefter til St. Augustine på Atlanterhavskysten, som er USA´s ældste forsat eksisterende by. Gå på oplevelse i de levende museer, hvor I kan få et indblik i soldater og nybyggelivet. I kan også besøge nogle af USA´s ældste huse, sørøvermuseet eller det spanske fort. I fortsætter syd på langs kysten og besøger undervejs Kennedy Space Center, inden I afslutter turen i Fort Lauderdale/Miami.
Denne guide til kør-selv-ferie i USA er opbygget på følgende måde.
- Turen er beskrevet dag for dag i forhold til aktiviteter og rejserute.
- Efter hver beskrevet dag kommer der praktisk information om de seværdigheder, som vi anbefaler, at I ser og en adresse til disse. Her er det også muligt at finde links til informative internetsider, PDF´ere, der beskriver en speciel kulturel seværdighed eller kort over området.
- I skal selv booke fly, udlejningsbil og hotelovernatninger. Derfor er sidste del af denne turbeskrivelse en guide, som hjælper jer med at holde styr på bookingen af ferien.
- Guiden indeholder ingen kort.
Rigtig god ferie
OnTheRoadUSA.com