Beskrivelse
Turguiden Klassiske vestlige USA er en rundtur i staterne Californien, Arizona, Utah og Nevada med udgangspunkt i San Francisco.
Klassiske vestlige USA benytter San Francisco som udgangspunktet turen. Rundturen kan startes i hvilken som helst by på turen.
Start med at se San Francisco´s stejle bakker, fængselsøen Alcatraz og Golden Gate Bridge, inden I kører på den klassiske Highway 1 strækning langs Big Sur og Stillehavet. Undervejs ser I søløverne der ligger langs stranden og soler. Stop ind og besøg Hearst Castle der ligger ved Highway 1.
Inden I når Los Angeles tager I en afstikker til danskerkolonien Solvang, og kører gennem Santa Ynez Valley i retning mod Los Angeles.
I Los Angeles kan I opleve Hollywood, stjernerne i fortovet, Rodeo Drive, La Brea Tar Pits og strandene ved Venice Beach og Santa Monica Pier. Der er også rig mulighed for at opleve filmstudier som Universal Studios, Warner Brothers og Disneyland.
Foran jer venter Joshua Tree National Parks smukke natur og Route 66, med ægte americana stemning. Næste mål på turen er Grand Canyon National Park, hvor udsigten over kløften betager alle. Grand Canyons storslåethed opleves endnu tydeligere hvis I tager en helikoptertur ud over kløften. I kører 42 km langs Grand Canyon med utallige smukke overlooks, inden I ankommer til Page.
I Page er hovedattraktionen Antelope Canyon, en smal kløft mellem to røde bjergsider, hvor solens stråler skaber et guddommeligt lys når, de når bunden ved middagstid. Her kan I desuden opleve, hvorledes floden har skåret sig ned i klipperne, verdens største naturlige bro og ikke mindst Lake Powell.
I forsætter gennem de røde klippelandskab til Bryce Canyon National Park, hvor I kan nyde det enestående galleri af røde hoodoos spir, der rejser sig, og danner en skov af røde klipper. I kan både se dem fra oven og tage en hike ned blandt dem.
Foran jer venter et lyshav i spillebyen Las Vegas med fest og farver. Efter at have ladet op, er I nu klar til at fortsætte ud i Mohave ørkenen igen.
Næste stop er Death Valley National Park, hvor I kan se det lavest punkt på jorden, og saltflagerne fra det udtørrede hav på bunden af dalen. Death Valley er udover at være varm at besøge om sommeren også utrolig smuk, med klippeformationer i utallige farver. Fra bjergsiderne omkring dalen er der en utrolig smuk udsigt. Når I kører ud af Death Valley befinder I jer nu for foden at USA´s højest bjerg i de sydlige 48 stater – Mt Whitney.
I kører i dalen mellem to smukke bjergkæder med sne på toppen til I når Mammoth Lakes, hvor skovsøerne spejler de omkringliggende bjergtinder. Herfra kan I tage en afstikker til Bodie, en af de mest velbevarede Ghost Towns i USA.
Foran jer venter Yosemite National Park, hvor de gigantiske Redwood træer knejser mellem gigantiske bjerge, vandfald og frodige enge.
Denne guide til kør-selv-ferie i USA er opbygget på følgende måde:
- Turen er beskrevet dag for dag i forhold til aktiviteter og rejserute
- Efter hver beskrevet dag kommer der praktisk information om de seværdigheder, som vi vil anbefale, at I ser og en adresse til disse. Her er det også muligt at finde links til informative internetsider, PDF´ere, der beskriver en speciel kulturel seværdighed eller kort over området.
- I skal selv booke fly, udlejningsbil og hotelovernatninger. Derfor er sidste del af denne turbeskrivelse en guide, som hjælper jer med at holde styr på bookingen af ferien.
- Guiden indeholder ingen kort.
- Har I behov for yderligere vejledning, så vil vi anbefale, at I læser de relevante afsnit på vores hjemmeside, eller booker en personlig vejledning hos os: Personlig vejledning
Rigtig god ferie
OnTheRoadUSA.com
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.