Beskrivelse
Turguiden The Ring of Fire er en rundtur i staterne Californien, Oregon og Washington med start i San Francisco
Turen ”The Ring of Fire” er en dejlig rundtur fra San Francisco over vulkanerne i det vestlige USA til Seattle, hvorefter I kører langs Stillehavskysten til San Francisco.
Turen begynder i storbyen San Francisco, hvor I kan køre i sporvogne i de stejle gader, besøge fængselsøen Alcatraz samt se på underholdningen på Pier 33 og Fishermans Wharf. I forlader San Francisco ved at køre over den legendariske bro Golden Gate Bridge og på vejen til Napa Valley kan I tage en afstikker til havne byen over for San Francisco Sausalito og gå mellem de gigantiske Redwood træer i Muir Woods.
I Napa Valley kan I starte jeres dag med at flyve i luftballon over vinmarkerne inden at I smager på de fantastiske californiske vine. I Napa Valley begynder jeres ferie på vulkaner også, i kan besøge en forstenet skov og gejseren Old Faithful of California.
I forsætter til Lassen Volcanic National Park, hvor jorden fortsætter med at syde og boble fra de varme kilder i Bumpass Hell. Herfra kører I til Lava Beds National Monument, hvor attraktionen blandt andet er, at gå i lava tuber og se indianernes petroglyffer malet på stenene.
I Crater Lake National Park, kører I rundt om et af de smukkeste vulkan krater, der er blevet til en sø på toppen af et bjerg. Inde i søen finder I endnu en vulkan, der kan ses som en ø i søen.
I gør holdt i gourmetbyen Portland, hvor I kan se Fort Vancouver, museer og en ubåd. Tag nu turen over to smukke vulkaner, Mount St. Helens og Mount Rainier National Park, hvor I kan se smukke bjerge med gletsjere på toppen.
I Seattle er der igen mulighed for at nyde storbylivet, se byens skyline fra The Space Needle eller hvalerne i Pudget Sound. Fra Seattle går turen over Olympic National Park langs kysten til San Francisco.
Undervejs kommer I til at nyde havet, sælerne der soler sig på klipperne, og ikke mindst de maleriske klipper der ligger i brændingen. Hele kyststrækningen er spækket med fyrtårne og små, hyggelige badebyer. Inden I når San Francisco, kører I igennem Redwood National and State Park, hvor de gigantiske Redwood knejser.
Denne guide til kør-selv-ferie i USA er opbygget på følgende måde:
- Turen er beskrevet dag for dag i forhold til aktiviteter og rejserute
- Efter hver beskrevet dag kommer der praktisk information om de seværdigheder, som vi vil anbefaler, at I ser og en adresse til disse. Her er det også muligt at finde links til informative internetsider, PDF´ere, der beskriver en speciel kulturel seværdighed eller kort over området.
- I skal selv booke fly, udlejningsbil og hotelovernatninger. Derfor er sidste del af denne turbeskrivelse en guide, som hjælper jer med at holde styr på bookingen af ferien.
- Guiden indeholder ingen kort.
- Har I behov for yderligere vejledning, så vil vi anbefale, at I læser de relevante afsnit på vores hjemmeside, eller booker en personlig vejledning hos os: Personlig vejledning
Rigtig god ferie
OnTheRoadUSA.com
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.