Planlægning af din rute
I artiklen Planlægning af din rute kan du læse om:
Hvor langt skal du køre om dagen?
Kilometer versus tid
Ruteplanlægning
Del denne side
Hvor langt skal du køre om dagen?
En central del af en bilferie (road trip) i USA er, at der køres en vis strækning samtidig med, at du holder ferie. For at få en god og veldisponeret ferie er ruteplanlægning centralt, både i forhold til den tid du har afsat, hvilke seværdigheder som skal ses undervejs, og hvilken vej der skal køres. Derfor er det vigtigt, at du får kombineret den strækning, der skal tilbagelægges, med de oplevelser der skal ses undervejs. Hvornår skal du vælge motorvejen, og hvornår skal du vælge landevejen?
Kilometer versus tid
I beskrivelsen af rundture i det vestlige USA indgår ofte kørestrækning fra Yosemite National Park til Death Valley National Park. Det er en strækning på mellem 475 km og 575 km, afhængig af hvor du overnatter de to steder. MEN, det der er mere interessant er hvor lang tid det faktisk tager at køre strækningen. I ren køretid uden tisse- og spisepauser tager det mindst 6 timer (480 km) og 7½ time hvis du skal kører de 575 km. Den lange køretid skyldes at en del af køreturen foregår i bjergene. Der er derfor en god ide både at se på antal kilometer/miles og hvor lang tid det tager. Da vi kørte den ovennævnte strækning brugte vi med pauser ca. 9½ time på turen, da vi lige skulle have frokost, tisse et par gange og nyde udsigten på vejen ned i Death Valley. Vi foreslår, at du deler turen mellem Yosemite og Death Valley i to, se vores turbeskrivelse: Klassiske vestlige USA
Et andet eksempel på en strækning som du også skal beregne mere køretid til end afstanden indikerer, er strækningen fra Miami til Key West, på 250 km. Denne strækning beregnes til at tage 3 timer og 40 minutter at køre, men det er på en god dag.
En god dag, er en dag, hvor der ikke er andre turister på den ensporede landevej over broerne, som forbinder de forskellige øer. Det er også en dag, hvor du ikke møder en af de mange patruljevogne, der holder langs landevejen, og venter på utålmodige turister, der kører for hurtigt.
Vi kan kun anbefale at beregne god tid til denne tur, nyde den og den afslappede stemning der hersker på øerne i bedste Hemingway stil. Se flere tips til Florida i vores turbeskrivelse: Best of Florida.
Ruteplanlægning
I forbindelse med udregning af faktisk kørertid anbefaler vi hjemmesiderne Mapquest.com eller Google Maps. Her har du mulighed for at indtaste de forskellige destinationer, få beregnet afstand og køretid mellem dem, se ruten på et kort, og skrive rutevejledningen ud.
Du kan også trække på rutemarkeringen på kortet, hvis du har lyst til at se hvor lang tid, det tager at køre en alternativ rute. Du skal dog forsat huske, at der skal holdes pauser til både at stække ben, se naturen samt spise og tisse undervejs. Vi bruger selv Mapquest og Google Maps til ruteplanlægning, inden vi tager på bilferie.
Vi har i vores turforslag, forsøgt at sammensætte kørsel og oplevelser så begge dele kan nås, samtidigt med at du får en rigtig god ferie ud af det. Find inspiration til din ultimative ferie blandt vores turbeskrivelser.