Ting vi køber i USA til bilferien
I artiklen Ting vi køber i USA til bilferien kan du læse om:
Vi køber følgende ting i USA
Køletaske
Drikkevarer
Snacks
Bestik og eventuel krus
Solcreme med solfaktor
Læbepomade
Myggespray med DEET
Servietter
Håndklæder
Del denne side
Vi køber følgende ting i USA
Det er ikke altid lige nemt at forudsige, hvad der er brug for på en bilferie i USA. Men ud fra vores erfaring, om hvad der er godt at have med, har vi lavet nedenstående liste. Det er de ting, vi plejer at købe i USA, når vi tager på road-trip.
Køletaske
En køle-taske/kasse til at køle drikkevarer i. Størrelsen afhænger af, hvor mange du rejser sammen med, hvor længe du skal være på farten, og ikke mindst af hvor varmt der er i det område, hvor du rejser. Er der meget varmt skal du have en større kølekasse hvor der kan være en del isterninger hvis du vil have kolde drikke sidst på dagen.
Hvis du vil have en af de billigste kølekasser til omkring 50 kr, kan du i de fleste supermarkeder finde en i flamingo. Ofte kan du finde en god kølekasse i plastik til under 150 kr.
På alle hoteller er der isterningmaskiner. Her kan du fylde din kølekasse med gratis isterninger, inden du forlader hotellet om morgenen, så er der kolde drikkevarer hele dagen. Det er en god ide at fylde kølekasse som noget af det første om morgenen, da mange amerikanere gør det samme. Om aftenen kan du tømme smeltevandet ud, så den er klar til næste dag. Fandt du ingen isterninger på hotellet, har de fleste tankstationer og supermarkeder isterninger, som du kan købe.
Har du købt ting, der kan gå i stykker på vej hjem i flyveren, kan du med fordel pakke dem i køletasken til turen hjem i kufferten, hvis du tager køletasken med hjem. Vi benytter meget vores kølekasse på den måde, og har efterhånden taget mange juletræskugler i glas med hjem, uden at miste nogle af dem.
Drikkevarer
Husk at købe vand på flaske til turen. Vandet i en del stater smager elendigt, enten af klor eller bare generelt dårligt. Vi køber helst vand fra naturlige kilder – det syntes vi smager bedst. Du kan med fordel købe kildevand, sodavand og lignende i et supermarked og spare mange penge i forhold til kioskpriser.
Skal du på tur i naturen, er der ikke en kiosk på hvert gadehjørne, så derfor er det en fordel at vurdere, hvor meget du har behov for.
Du skal også forhold dig til, at hvis du rejser om sommeren, kan det være varmt, og du kan ende i en nødsituation, hvor du skal have væske til alle i bilen i mindst et døgn. Du kan komme i en situation hvor du kører forkert, løber tør for benzin eller lignende, hvor du skal opholde dig længere i varmen, end du egentlig havde planlagt. Derfor skal du have rigeligt med vand med. Det koster ikke ret meget, men kan redde dit liv.
Så du kan med sindsro starte med at købe 24 flasker vand og sodavand, eller hvad der nu er din foretrukne drikke. Se vores artikel om forholdsregler ved korte ture i ørkenen, hvis du skal ind i ørkenområder.
Snacks
Køb en pakke kiks eller lignende til at have i bilen. Det kan altid stille en begyndende sult, når der er langt til et sted, hvor det er muligt, at købe noget mere fornuftigt at spise.
Frugt kan i de varme områder ende med, at blive kogt i bilen, så vælg i stedet produkter som energibarer og lignende. Gerne uden chokolade da det også smelter i varmen.
Bestik og eventuel krus
Bestik og krus kan i USA købes for nogle få dollars, men når du er i ødemarken, og lige vil lave en håndmad, dele en muffin eller lignende, så er der rart at have bestik i bilen.
I nogle områder er der over 100 km mellem spisestederne, så her kan det være en fordel, at have taget lidt mad med til turen.
Dette kan med fordel også opbevares i køletasken. Køb en (plast)boks med låg (hvis du ikke har medbragt en), så maden ikke svømmer rundt i smeltevandet fra isterningerne. Boksen kan også bruges, hvis I har noget med, der kan smelte i bilen.
Solcreme med solfaktor
Husk at købe solcreme med solfaktor, da det er rigtig træls at blive forbrændt. Da solen er rigtig kraftig i USA, er det let at finde solcreme med høj faktor (50) til billige penge.
Skulle det ske at du er blevet forbrændt, så kan du købe noget ”aftersun”, eller andre midler til solskoldning på apoteket eller i et supermarked.
Læbepomade
I nogle områder er der en meget tør luft, så en læbepomade kan være uundværlig. I for eksempel Death Valley er luftfugtigheden omkring 10%. Desuden bliver du udsat for vejr og vind i naturen.
Myggespray med DEET
I Danmark er denne type af myggespray forbudt, men det er den ikke i USA, og den er meget effektiv.
Det er også muligt at købe myggespray, der er baseret på mindre giftige ting, men de er knap så effektive. Er du i områder med mange myg, så er dette uundværligt.
Servietter
Tja… måske skal du lige pudse næsen, tørre hænderne, tørre lidt op, tjekke oliestanden i bilen (meget sjældent i en udlejningsbil), eller hvad man nu bruger servietter til.
Håndklæder
Der er rigtig mange steder i USA, hvor du kan bade ved fantastiske strande, og det skal du ikke snyde sig selv for, ved ikke at have et håndklæde med. På langt de fleste hoteller i områder med godt vejr er det også en pool.
Håndklæder af god kvalitet er billige, og du kan for eksempel se efter et i Ross Dress For Less, Marshalls eller TJ Max. Et stor kvalitets badehåndklæde kan købes for cirka 8 dollar i de tre butikker.
Hvis du ikke går efter mærkevarer til billige penge, så er der også glimrende håndklæder i supermarkeder som f.eks. Walmart og Target.
I vores artikelserie om ting vi pakker til bilferien, har vi skrevet om:
Pakning af bagage
Ting vi køber i USA til bilferien
Ting vi medbringer hjemmefra