Vejledning i billeje
Booking af lejebil gennem en prisportal
Vi har valgt at bruge momondo.dk og Rentalcars.com, som eksempler på prisportaler til booking af lejebil i forbindelse med kør selv ferie i USA. Det gennemgående leje eksempel er 3 ugers leje af en bil i september måned, hvor bilen afhentes i San Francisco.
Vejledning i billeje gennem momondo
Hos momondo starter I med at vælge menupunktet Bil eller fanen Biler på forsiden.
I kommer nu til en ny side, hvor I kan taste det sted, hvor I ønsker at hente og aflevere bilen. Indtast dato for afhentning og aflevering samt tidspunktet for dette. Hvorefter I trykker på søge knappen.
I får herefter en liste over de biler, det er muligt at leje i den ønskede periode, med den billigste bil øverst og i den billigste kategori af biler. I eksemplet nedenfor koster den billigste bil 4060 kr. at leje, mens en SUV i samme periode koster 5019 kr. Det koster således knap 1000 kr. mere at leje en større bil til en 3 ugers tur. Det at have mere plads i bilen, kan være en fordel i forbindelse med en kør selv rundtur i USA. Hvis I ved, at I ønsker en anden type af bil end den mindste, så kan I begrænse søgningen til den størrelse I ønsker i venstre side. Hos momondo findes der forskellige pristyper, på biler som I kan leje. Det dækker over hvad der er inkluderet i billejen f.eks. GPS, en tank benzin eller en ekstra fører. Pristyperne handler ikke om, hvad er er inkluderet i forhold til forsikring af bilen. Transport i lufthavnen, enten i form af tog eller bus til biludlejningsfirmaet og retur til lufthavnen, er altid inkluderet i lejen af bilen, når I afhenter eller afleverer bilen i lufthavnen. I kan også se, hvilket biludlejningsselskab, der giver jer dette tilbud på bilen, hvis dette har betydning for jeres valg af bil.
Afhentning og aflevering af bil forskellige steder
Hvis I ikke ønsker, at hente og afleverer bilen samme sted, så skal I hos momondo markere dette på forsiden ”bil” med et kryds. Herved åbner der sig en rubrik, hvor I kan skrive, hvor I gerne vil aflevere bilen. I eksemplet nedenfor vil vi gerne hente bilen i San Francisco og afleverer den i Las Vegas. Det er således en betingelse i billejen og prisen, at denne service er inkluderet i det pristilbud, som I får gennem prisportalen. Prisen for lejen af en SUV er 5019 kr., hvilket er det samme som det kostede at aflevere bilen i San Francisco. Generelt koster det lidt mere at afleverer og hente biler forskellige steder. Tjek også om der kommer tillægsgebyr for at afleverer i en anden lufthavn. I eksemplet nedenfor kostede det ikke ekstra at hente bilen i San Francisco og afleverer den i Las Vegas. Dette skyldes formodentligt, at der er mange, som vælger at gøre dette, og derfor er det ikke et problem for udlejningsfirmaerne, at få kørt bilerne retur. Hvis I vælger en mindre populær afleveringsdestination, som f.eks. i Billings der ligger ved Yellowstone National Park, så stiger prisen for billejen af SUV´en til 7716 kr. Når I har fundet den bil I vil leje, bliver I viderestillet til udlejningsfirmaet Cartravler.com, hvor den endelige reservation foretages.
Vejledning i billeje gennem Rentalcars
Rentalcars er en prisportal ligesom momondo, der henter tilbud ind fra forskellige udlejningsfirmaer på billeje, men hos Rentalcars foretager I reservationen direkte.
På forsiden taster I det sted hvor I vil hente og afleverer bilen, herefter den ønskede rejseperiode og tidspunktet for hvornår I vil hente og afleverer bilen. I skal her være opmærksom på hvor mange døgn I vælger, da det nogle gange kan være en fordel at afleverer bilen 30 minutter tidligere, således at I ikke tager hul på et nyt døgn. Det andet I skal være opmærksom på, er at der på forsiden er krydset af ved, at føreren af bilen er mellem 30 og 65 år. Er chaufføren ikke det, skal I fjerne denne markering, inden I fortsætter søgningen. Generelt koster det ekstra at leje bil, hvis man er en ung chauffør.
Søgningen viser alle de biler, der er ledige i perioden, og de er listet, således at den mindste og billigste bil står først. Øverst på siden vises en række med forskellige bilstørrelser, så hvis I ved hvilke type af bil I vil have, kan I trykke på den ønskede type og herefter får I kun vist tilbud inden for denne type af biler. Det andet som I skal lægge mærke til, er at der under hver biltype, er angivet hvor mange personer, der kan sidde i bilen og hvor meget bagage der er plads til. I en lille bil kan der sidde 5 personer, dog ikke 5 voksne der har det behageligt på en lang ferie og der er plads til en stor og en lille kuffert i bagagerummet. I en premium bil eller en SUV er der plads til 5 personer og 3 kufferter. Det er derfor ikke ualmindeligt for en familie på 4, at leje en minivan hvor der er plads til 8 personer og 4 kufferter. Der er således plads til alles bagage, også hvis der mere end 4 kufferter, samt kølerkasse, drikkevarer og hvad der nu ellers er behov for på en 3 ugers ferie. De bagerste sæder kan ligges ned i minivanen, så I får et større bagagerum. Det samme gør sig gældende i en SUV, her kan sæderne også lægges ned.
For eksemplets skyld har vi valgt en SUV som i momondo eksemplet ovenfor. Under feltet ”special tilbud” kan I se, hvad der er inkluderet ekstra i lejen, eller koster ekstra som tilvalg ved afhentningen, dvs. ekstra chauffør, en fuld tank benzin eller leje af GPS. Det betyder, at I hos Rentalcars kan rulle ned af listen til I finder det tilbud, der passer til jeres ønsker og vælge dette.
Hvis der er noget, som I er i tvivl om i forbindelse med jeres billeje hos Rentalcars, så kan I ringe til dem og tale med dem, de taler dansk. I kan også få hjælp over telefonen til at bestille den bil, som I gerne vil have. De gange vi har haft spørgsmål til Rentalcars, har de altid være rare og hjælpsomme. Vi har endda engang oplevet, at de ringede for at oplyse os om, at de kunne skaffe en billigere bil til os, hvis vi ville hente den et andet sted i byen, end det vi havde booket.
Hvilken bil skal I vælge?
I sidste ende er det op til jer at afgøre, hvad der er det bedste tilbud på billeje, i forhold til de behov I har på ferien.
I eksemplet ovenfor kostede det hos momondo 5019 kr. at leje en SUV i 3 uger og hos Rentalcars 4603 kr. for samme periode. Der kan således være lidt penge at spare ved at lave et par søgninger på priser.
Tillæg for services
For både momondo og Rentalcars gælder, at det kan betale sig at se på tillægspriserne for de ekstra services, som I har brug for f.eks. GPS, autostol m.m. Priserne varierer meget, og skal indregnes i den samlede pris for leje af bilen. Vi har valgt at købe vores egen GPS med USA kort, da prisen for at leje den gennem biludlejningsselskaberne overstiger prisen for at købe en ved 3 ugers rundrejse.
Her er en GPS med USA kort, som kan købes hos Amazon.co.uk, så I kan navigerer, når I ankommer til USA.
Garmin nuvi 2559LMT 5″ Sat Nav
Indeholder kort over hele Europa og Nordamerika. Den kan således også bruges i Danmark og resten af Europa.
Der er gratis opdateringer af kortene og trafik alarm i produktets levetid.
Se mere om Garmin nuvi 2559LMT hos Amazon.
Spørgsmål og kommentarer
vejledning i billeje
Dette forum er tomt.
Pokkers også! Intet emne fundet her.
fhladmin
Her har I mulighed for at stille spørgsmål eller give kommentarer til, vejledning i billeje i USA.
Du skal være logget ind for at kunne stille spørgsmål og give kommentarer. Du kan oprette dig som bruger på denne side ved at klikke her – opret bruger. Vi sender dig en email, hvor du skal bekræfte, at du vil oprette en bruger, inden du kan stille spørgsmål og give kommentar.
Er du allerede oprettet som bruger, men har glemt dit kodeord, kan du oprette et nyt kodeord ved at klikke her – glemt kodeord.
Hvis du klikker på tilmeld når du er logget ind, vil du modtage en email, når der bliver opdateret i emnet.
Til menupunktet Planlægning er tilknytte følgende kategorier, hvortil du kan stille spørgsmål og give kommentarer.
Planlægning
- Overnatning
(Redigér) - Planlægning
(Redigér) - Ruteplanlægning
(Redigér) - Vejledning i billeje
(Redigér) - Vejledning i flybilletter
(Redigér)